Danske edderkopper skal have mere menneskelige navne for at skabe større interesse

Der findes omkring 600 edderkoppearter i Danmark, men kun en tredjedel har et dansk navn. Ifølge edderkoppeforsker Frederik Leck Fischer fra Statens Naturhistoriske Museum er det en barriere for forståelsen af dyrene, fordi mange mennesker har svært ved at forholde sig til de latinske navne.

Sammen med partnerskabet “Vores Vilde Natur”, der blandt andet involverer Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum, arbejder han på at give flere arter danske navne. Initiativet er støttet af Nordea-fonden og Aage V. Jensen Naturfond.

Frederik Leck Fischer argumenterer for, at navne gør det lettere at interessere sig for edderkopper og forstå deres rolle i naturen. Han peger på, at forskere og formidlere har et ansvar for at gøre viden mere tilgængelig.

Et konkret eksempel er edderkoppen Heliophanus auratus, som kun findes på Bornholm. Arten foreslås nu at få det danske navn “Klippesortspringer”, fordi den lever på klipper og adskiller sig fra andre lignende arter.

Udvalget, som Frederik Leck Fischer er en del af, har allerede givet omkring 30 edderkoppearter danske navne. Blandt de nyere eksempler er Sivbøjersækspinderen, Lyngløbeedderkoppen og Pyjamasspringeren, hvor navnene beskriver både udseende og levested.

Ifølge forskeren skal de danske navne fungere som en slags huskeregel, der gør det lettere at kende forskel på arterne og samtidig øger interessen for Danmarks ottebenede dyreliv.

Faktaboks

• Der findes ca. 600 edderkoppearter i Danmark
• Kun ca. 1/3 har danske navne i dag
• Initiativ: “Vores Vilde Natur”
• Deltagere: Naturstyrelsen, Friluftsrådet og Statens Naturhistoriske Museum
• Støtte: Nordea-fonden og Aage V. Jensen Naturfond
• Forsker: Frederik Leck Fischer (Statens Naturhistoriske Museum)
• Nyt forslag: Heliophanus auratus → “Klippesortspringer”
• Ca. 30 arter har fået danske navne de seneste måneder
• Formål: Øge formidling og interesse for edderkopper i Danmark